Varebeskrivelse
Det helt nye Walkingpad er en måde at tænke dynamik ind i en ellers stillesiddende arbejdsplads. Formålet er, at gåbåndet placeres under hævesænkebordet så medarbejderen kan gå et skridt videre end bare at køre sit hævesænkebord op og arbejde oprejst. Gåbåndet er yderst slankt og kan nemt benyttes flere steder – eks. i hjemmet foran tv’et, og med indstillelige hastighed på mellem 0,8 og 6 km/t kan alle være med. WalkingPad er yderst fleksibel, og når den ikke benyttes, kan den nemt pakkes væk, og f.eks. stilles ind i et skab eller under sofaen. Båndet vejer sammenlagt blot 25 kg. og kan derved betjenes af langt de fleste. Desuden har det små hjul i frontpanelet for nem flytning. Båndet er yderst elegant og har en aluminiumsramme og et metaloverfladefrontpanel med IML-overfladebehandling.
Walkingpad fra New Office har et meget lavt støjniveau på blot 45 dB (65 dB ved max hastighed) og generer derved mindst muligt, når det benyttes. Det vil dog altid anbefales, at gåbåndet placeres på en underlagsmåtte, så lyden reduceres yderligere.
Gåbåndet har et LED-display på konsollen, som viser oplysninger som tid, hastighed, afstand, kalorieforbrug og antal trin. Båndet har en kraftfuld 2,25 hk elmotor og en stor gåflade på hele 42×120 cm. Med den medfølgende fjernbetjening kan man starte og stoppe gåbåndet, justere hastigheden og skifte tilstand.
Oplader og kabel medfølger.