Varebeskrivelse

EPJ8 er et yderst stilrent bord designet af Esben P. Jørgensen. Idemageren bag har altid været inspireret af klassisk dansk design. Han skaber møbler med et friskt pust af modernitet og hans design har træk og referencer til de danske klassikere. Ved at kombinere disse kontraster bevares traditionen om kvalitetsbevidst dansk design med hjerte i den skandinaviske natur.

EPJ8 er et minimalistisk bord med rene linjer. Bordet har et utrolig let og elegant udtryk og er udført i et tidløst og yderst stilfuldt design. Bordet kan benyttes i mange forskellige rum – store som små – og har med dets enkle og lette design en lang række anvendelsesmuligheder, både som spise- møde og loungebord.

Bordpladen kan vælges i tre forskellige størrelser – Ø80 cm, 120 cm (mod tillæg) og 130 cm (mod tillæg) og stellet kan vælges i enten sort eller hvidt pulverlakeret stel. Mod et ekstra tillæg kan man desuden få producere stellet i et yderst elegant satinpoleret rustfrit stål. Bordpladen er en specielt udviklet Duet MDF, som består af en hård 14mm MDF kerne med en hårdfør overflade i møbellinoleum som går over i en flot affaset (skrå) kant, lakeret i sort eller hvid. Selve linoleumsoverfladen kan vælges i hele syv forskellige farver, lige fra sort til vilde farver som rød og skrigende orange. Er der behov for et reelt konferencebord, så findes EPJ8 også i en speciel udgave med en bordplade på hele 220×110 cm, som understøttes af to stel under. Kontakt os endelig for yderligere info.

Bordet har en standardhøjde på 72 cm.