Varebeskrivelse

Hvidt hævesænkestel med to LINAK motorer. Stellet er blandt de absolut bedste stel på markedet, og skiller sig ud ved at være stabilt, støjsvagt og ikke mindst ekstremt energibesparende. Stellet har et stand-by strømforbrug på blot 0,1 W, og er designet til at være så elegant og fyldt mindst muligt i kontorlandskabet. Stabiliteten i bordet kommer fra den særligt udviklede metalramme som sidder under bordpladen. Flexrammen kan udvides og stellet passer derved til bordpladelængder mellem 140-200 cm. Da stellet er stabiliseret under bordpladen, er der ingen tværgående metalstænger mellem benene, som man typisk banker skinnebenet ind i. Stellet har et meget minimalistisk og elegant udtryk og er ikke ”kontoragtigt”. Derfor benyttes netop DL6TFlex stellet ofte til hjemmekontorer og til arbejdsborde på børneværelser, da det nemt kan indstilles i højden, og kan komme meget langt ned i højden.
For optimal belastningsfordeling består stellet af to individuelle motorer og stellet er samlet testet og godkendt til at kunne løfte 120 kg. Betjeningsmekanismen er fremstillet af særlig antibakterielt materiale og er udviklet specielt til at leve op til de høje hygiejnekrav i forbindelse med corona rengøring. Derfor tåler betjeningen som én af de meget få på markedet, at blive rengjort med ren sprit.
Stellet er treleddet og har en meget stor vandring mellem 57,5-122,5 cm. Det betyder, at stellet kan tilpasses både små børn, der sidder ved bordet, og høje voksne, som står ved arbejdspladsen. Fødderne kommer som standard i en udvidet T-udgave (på 75 cm) hvor benene er placeret på midten af foden. Ønsker De kortere fødder eller en anden benplacering end standarden, er De meget velkommen til at ringe på 71601050 og høre nærmere. Farven er hvid RAL 9016. Det er en af tre standardfarver på stel, men der er mulighed for at vælge pulverlakeringer i andre farver end standardfarven mod et tillæg. Ved specielle ønsker er de velkommen til at kontakte os på 71601050.
DL6TFlex fra New Office er 100% udviklet og produceret i Danmark, og det er udviklet med udgangspunkt i holdbarhed og hygiejne og kan derfor anvendes på klinikker og hygiejniske miljøer.

Tekniske specifikationer:
• Stel fra danske LINAK, Hvidt (RAL 9016).
• 5 års motorgaranti.
• 0,1 watt standby strømforbrug.
• Danskproduceret.
• PVC fri.
• Løftekapacitet: 120 kg.
• Vandring: 57,5-122,5 cm.
• Passer til bordplader mellem 140-200 cm

Yderligere information

Vægt 35 kg