Når man skal vælge sin bordplade, er der mange forskellige typer at vælge imellem. Her er en oversigt over de mest almindelige materialer og deres respektive fordele/ulemper:
Kunstige overflader:
Melamin (decor laminat): Meget ”grov” plastoverflade. Melaminoverflader anvendes ofte når alene konkurreres på pris, eller når det skal bruges i situationer hvor der er behov for en løbende udskiftning af bordpladerne. Melamin er et plastprodukt og ligesom de øvrige plastprodukter har det den fordel, at det kan renses med de fleste sæbeholdige rengøringsmidler, da overfladen ikke tørrer ud. Ulempen ved melamin er uden tvivl ”bjergene” i overfladen, som påkræver, at der anvendes et skrivebordsunderlag.
Laminat: Laminat er en fin plastoverflade, som har alle fordelene ved et plastprodukt er som i princippet er fint nok til at skrive på uden skrivebordsunderlag. Laminat leveres til producenterne i en rulle, som rulles ud over en bordkerne, og standardlaminat er derfor relativt billigt. Overfladen på laminaten er ofte mellem 2-5 mm., og det er derfor begrænset hvor mange stød og slag overfladen vil kunne tåle. Af samme årsag frarådes det at vælge almindelig laminat hvis bordet skal benyttes på et lager eller hvis det på andre måder udsættes for stød og slag.
Højtrykslaminat: Special (Formica) laminat som er 8mm tykt, og som er mere modstandsdygtigt i overfladen end en almindelig laminat. Højtrykslaminat leveres ikke i rulle som standardlaminaten og er derfor omtrent 1,5 gange dyrere end en standard laminatoverflade. Overfladen er velegnet til brug når der er tale om arbejde, hvor bordpladen må formodes at blive udsat for stød og slag.
Kompaktlaminat: Kompaktlaminat ses YDERST sjældent og er en kerne i laminat med en laminatoverflade ovenpå. Kernen er altid helt sort og ekstremt stærk. Det er oftest en ulempe, da kernen ikke umiddelbart kan bores i. Vælger man en bordplade i kompaktlaminat bør der forbores huller til det enkelte stel, da den ellers vil væres praktisk talt umulig at håndtere. Kompaktlaminat vil som udgangspunkt altid frarådes at vælge med mindre der er tale om hele specielle opgaver, hvor arbejdsbordet skal skille sig ud fra det det ”almindelige” arbejdsbord. Kompaktlaminat koster ca. 2,5 gange mere end en standard laminat.
Nanolaminat: ”Vidunderprodukt” som blev introdukseret på Stockholmsmessen i 2012, men har skuffet lige siden. Overfladen skulle efter sigende være afvisende for fedtfingre, MEN det er ikke tilfældet, og når fedtfingrene først er der er de MEGET svære at fjerne. Man skal bruge laminatrens, og der må ikke bruges sæbe ved rengøring (hvilket også giver en udfordring til rengøringsfolk)… Desuden er nanolaminat væsentligt dyrere end standard laminat og højtryks- og kompaktlaminat.
Finér: Lakeret overflade, hvor man kan se det underliggende materiale. Finér pladerne ses oftest i Bøg eller Birk, da det er billigst at producere. Til sider ses ofte plader i ahorn, eg og valnød, kirsebær mm., men de bliver hurtigt meget dyrere, og produceres kun på bestilling, hvor der er tale om bordplader til større projekter. Finérpladerne har den klare fordel at de er fuldstændig glatte på grund af lakken, men de er forbeholdt kontorarbejde, hvor overfladen ikke udsættes for ridser eller slag. Den seneste tendens er, at virksomhederne fravælger ”træoverfladerne” of vælger en laminatoverflade eller linoleumsoverflade.
Naturlige overflader:
Linoleum: 100 % Naturprodukt baseret på kork, som har en ”mat” overflade. Fordelene ved linoleum er, at fedtfingre ikke se på overfladen ligesom at overfladen er ”varm” og behagelig at røre ved. Overfladen er glat uden ”bjerge” i overfladen og der kræves intet skrivebordsunderlag. Linoleum har en høj designmæssig værdi og anvendes som regel på dyrere borde. Overfladen er antistatisk så den kan benyttes i mange situationer, hvor kunstige overflader frarådes på grund af statiske elektricitet og materialet er nedbrydeligt, hvorfor man ofte vælger linoleum hvis virksomheden skal fremstå miljøvenligt. Linoleums største fordel er, at materialet ikke reflekterer lys ligesom de kunstige overflader, og det giver en enorm arbejdsmæssig fordel da ubehagelige lysrefleksioner medfører unødvendige spændinger hos medarbejderne hvilket påvirker arbejdsforholdene. Den største ulempe ved linoleum er, at det som et naturprodukt ikke tåler stærke rengøringsprodukter.
NB! Gode råd i forbindelse med udvælgelsen af den korrekte bordplade!
Det er værd at tage med, at der er stor forskel på bordpladerne når det kommer til deres kerne. Kernerne varierer meget fra de ekstreme bløde og sårbare kerner (spånplader lavet på komprimerede træspåner) til de hårde kerner MDF eller krydsfinér. Det anbefales uden tvivl at der vælges en hård kerne, da bordpladen ellers vil være tilbøjelig til at bøje med tiden. Kvalitetsbordplader laves oftest med MDF kerner.
Kantlisterne på bordpladerne er et helt separat emne. Man kan ikke fastslå, hvad der er den ”rigtige” kant at vælge, men der er bestemte ting, som man skal være særlig opmærksom på. Der findes som udgangspunkt tre typer kanter:
Kantliste (påklistret kant).
Lakeret kant. De lakerede kanter vælges oftere end nogen andre på grund af den lave pris. Det er billigt at lakere en kant, og man ser dem enten med en farvet lak eller en helt gennemsigtig version, som ofte vælges, hvis man vil fremhæve træstrukturen i trækernen. men da grundet
Linoleumskant (påklistret eller ”trukket ned over” kant). Uanset hvilken variant man vælger, så er linoleumskanten at foretrække pga. sin relativt høje slidstyrke og holdbarhed. Sammenlignet med en lakeret kant, vil en linoleumskant være mere modstandsdygtig over for hverdagens stød og slag, og den er generelt meget pænere end en kantliste og en lakeret kant.